Tortillas med refried beans

06/01/2021

Tortillas med refried beans

2 Kommentarer  /  Hop direkte til opskriften

Tortilla pizza med refried beans

Her er der tale om rigtig hverdagsmad – hurtig, lækker, vegetarisk (bliv lige hængende alligevel, jeg lover, det smager godt) og perfekt, hvis der skal ryddes op i grøntsagsskuffen.

Vi laver denne opskrift semi tit og ofte med de grøntsager, vi nu alligevel har liggende. Hvis bare man har tortillas, refried beans, mozzarella og gerne lidt creme fraiche, så kan man tage den i alle retninger derfra, når det kommer til grøntsagerne. Prøv eksempelvis med radiser, fintsnittet spidskål eller hvad du nu lige har liggende.

Refried beans

Refried beans stammer fra Mexico, hvor de bliver serveret til mange ting, eksempelvis ovenpå nachos eller som tilbehør i sig selv. Der er i bund og grund tale om bønnemos, og selvom det lyder kedeligt, og egentlig også ser ret kedeligt ud, så smager det virkelig godt grundet alle de krydderier, som bliver blandt i undervejs.

Jeg er ikke vegetar, men jeg synes, at der bliver gået for meget op i, om man enten er vegetar eller ej. I min optik bør man fokusere mere på retten – smager det godt, og bliver man mæt, så er det i bund og grund underordnet, om det er vegetarisk eller ej.

Tortilla pizza med refried beans

06/01/2021
: 4 tortillas, 2 personer
: 40 min

Skrevet af

Du skal bruge
  • REFRIED BEANS
  • 1 dåse bønner (jeg bruger kidneybønner, men andre typer kan også bruges)
  • 1 lille løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rød chili
  • Tomatpure (mange steder sælges det på tube i stedet for dåse, det er smart)
  • 1 spsk. stødt kanel
  • ½ spsk. stødt spidskommen
  • ½ spsk. cayenne peber
  • TOPPINGS TIL TORTILLAS
  • 1 mozzarella
  • 1 frisk majs
  • 1 bakke cherrytomater
  • 1 lille pose spinat
  • Creme fraiche
  • 1 rød peber
  • Jalapeños
Sådan gør du
  • Step 1 Start med at lave refried beans: hak løg, hvidløg og chili fint og steg det på panden i lidt olie til løgene er klare.
  • Step 2 Tilsæt chili samt 1 spsk. kanel, ½ spsk. stødt spidskommen, ½ spsk. cayennepeber og tomatpure. Steg det hele et minut eller to.
  • Step 3 Herefter hældes bønner med væsken fra dåsen på panden. Tilsæt eventuelt en lille smule vand (fyld eventuelt dåsen fra bønnerne halvt op) og lad det hele simre i cirka 15 min.
  • Step 4 Imens bønnerne simrer, gør du grøntsagerne klar – tomaterne skæres i kvarte, majs skæres af kolben og kommes i en gryde med lidt smør. Rød peber skæres i stænger.
  • Step 5 Når stort set alt væsken fra bønnerne er fordampet, bruges bagsiden af en grydeske til at mose bønnerne til massen har den konsistens, du ønsker – jeg laver den gerne lidt chunky.
  • Step 6 Læg tortillas på en rist til ovnen og fordel cirka ¼ af bønnemassen på hver tortilla samt noget mozzarella og sæt i ovnen på 200 c, til osten er smeltet, og tortillaen er sprød og gylden i kanten (ca. 5 min, men hold øje!).
  • Step 7 Tag tortillas ud af ovnen, skær i kvarte og fordel et par spsk. creme fraiche og alle grøntsagerne (majs, tomater, jalapeños, rød peber) ud over med spinat øverst.
  • Step 8 Enjoy!
Tortillas med refried beans og mozzarella klar til ovnen.

Related Posts

Taco Tuesday: Tacos med refried beans

Taco Tuesday: Tacos med refried beans

Det er blevet Taco Tuesday! Som jeg har nævnt i et tidligere indlæg, blev jeg vild med konceptet Taco Tuesday, da jeg var på et udvekslingsophold i USA, så det kommer selvfølgelig til at være et tema! Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er […]

Spaghetti med rejer i fløde

Spaghetti med rejer i fløde

Spaghetti, rejer, fløde … en klassiker hos os! Pasta er altid godt – og især med rejer, fløde og cherrytomater. Denne opskrift har jeg lavet hundredvis af gange, og det var faktisk en af de første rigtige retter, som kom på menuen hjemme hos mig, […]



2 thoughts on “Tortillas med refried beans”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *